Udfyld og få dit skattefradrag
Skattefradrag for donationer til velgørenhed
Du kan få skattefradrag for både faste donationer og enkeltdonationer til velgørenhed igennem humanitære organisationer som Folkekirkens Nødhjælp. Giv en ged-gaver tæller som donationer og giver således også fuldt skattefradrag. I 2024 er det maksimale skattefradrag for donationer til velgørenhed 18.300 kroner.
MobilePay: Sådan får du skattefradrag
Ønsker du skattefradrag for donationer inden d.12. marts 2024?
Allerførst skal du sikre, at vi kender dit CPR-nummer. Derfor skal du udfylde formularen ovenfor, hvis du ikke allerede har gjort det.
For at indberette donationer fra før d.12. marts bedes du kontakte MobilePay på 7080 3902. MobilePays support kan sende dig en fil med detaljer om dine gamle donationer, der ikke længere er synlige i MobilePay-appen.
I filen skal du:
- Starte med at finde dine donationer til os.
- Når du har fundet dine donationer, skal du kigge efter et transaktions-Id. For at finde transaktions-Id’et skal du kigge i kolonne “C”. Kolonnen hedder “Activity Id”.
- På samme donation skal du finde det MobilePay-nummer, du har doneret til. Her skal du kigge efter et 6-cifret tal i kolonne “F” fx 114400. Kolonnen hedder “Counterpart alias”.
Notér transaktions-Id og nummeret og send os en mail på besked@dca.dk med følgende oplysninger:
- Dit fulde navn
- Transaktions-Id’et for donationen.
- Det MobilePay-nummer du har doneret til.
- Beløbet for donationen
- Dato for donationen
For MobilePay donationer efter d.12. marts
Når du donerer via MobilePay, kan vi ikke efterfølgende se, at det er dig, der har doneret. Derfor kan vi heller ikke indberette din donation til SKAT – medmindre, du fortæller os, at det er dig, der har doneret.
Allerførst skal du sikre, at vi kender dit CPR-nummer. Derfor skal du udfylde formularen ovenfor, hvis du ikke allerede har gjort det.
Dernæst skal du finde din donation i MobilePay app’en. Klik ind under ”Aktiviteter” og klik ind på din donation, så din kvittering folder sig ud, og tag et billede af hele din kvittering – inklusive transaktions-id’et.
Billedet med din kvittering skal du nu sende til besked@dca.dk – så skal vi nok tage os af resten og sikre, at du får skattefradrag for din donation.

Spørgsmål og svar om skattefradrag
Kan jeg få skattefradrag for mine donationer?
Udfyld formularen ovenfor, så skal vi nok sikre, at du får skattefradrag.
Hvilke donationer kan jeg få skattefradrag for?
Du kan dog ikke få fradrag for kontingenter og varekøb fra fx Wefood eller vores genbrugsbutikker.