Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål.
Generelle spørgsmål
Har du generelle spørgsmål til Folkekirkens Nødhjælp, eller ved du ikke hvem, du skal henvende dig til, så send os en mail på besked@dca.dk
Ringede vi dig op?
Hvis du har engageret dig i Folkekirkens Nødhjælp (fx ved at donere til vores arbejde eller ved at deltage i vores oplysningsaktiviteter), så har vi muligvis ringet til dig for at høre, om du vil støtte vores arbejde med en fast månedlig donation.
Læs mere om vores telemarketingsarbejde eller skriv til os på besked@dca.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
Vil du ændre kontaktoplysninger?
Hvis du ønsker at ændre dine kontaktoplysninger, så send os en mail med dine nye oplysninger på besked@dca.dk
Vil du stoppe din faste støtte?
Du kan afmelde din faste støtte til Folkekirkens Nødhjælp ved at skrive en mail til os på besked@dca.dk eller ved at ringe til os på 3315 2800 kl. 10-15 på hverdage.
Men husk, at du også kan sætte dit månedlige støttebeløb ned eller stoppe aftalen i en kortere periode, hvis du har brug for det. Tag fat i os, så vi kanhjælpe dig til den bedste løsning.
Spørgsmål til en fast betalingsaftale
Hvad går mine penge til, når jeg har en fast betalingsaftale med Folkekirkens Nødhjælp?
· Til at redde liv, når krigen, klimaforandringerne eller katastrofen rammer
· Til at opbygge robuste lokalsamfund uden sult, fattigdom og undertrykkelse
· Til at bekæmpe ekstrem ulighed, undertrykkelse og forskelsbehandling
Sammen med vores globale netværk ACT Alliance (Action by Churches Together) arbejder vi i mere end 140 lande – primært i Afrika, Mellemøsten og Asien. Din hjælp gør, at vi kan samarbejde med lokale partnere, udviklingsorganisationer og menneskerettighedsgrupper. På den måde sikrer vi, at hjælpen når ud til dem, der har allermest brug for den.
Når du giver 100 kr., fordeler de sig generelt sådan her:*
· 82 kr. til at hjælpe mennesker i nød, fx katastrofehjælp og sultbekæmpelse.
· 12 kr. til indsamlings- og oplysningsaktiviteter.
· 6 kr. til drift af vores kontorer i Danmark og ude i verden.
Se vores regnskab her.
*Fordelingen afhænger af, hvad du har valgt at støtte, da vores indsamlinger går til forskellige formål.
Hvordan kan jeg følge med i, hvad mine penge går til?
Hvor længe løber min faste betalingsaftale hos jer?
Hvordan kan jeg give lidt mere om måneden til jeres arbejde?
Alle gaverne gavner direkte hos én af verdens fattigste familier.
Ønsker du at give ekstra i én særlig måned om året (fx i december), eller vil du øge din månedlige betaling til os? Så kontakt os på besked@dca.dk eller 3315 2800 og fortæl, at du ønsker at donere et højere beløb hver måned, eller at du ønsker en fast ekstra donation en gang om året.
Kan min betalingsaftale blive dyrere?
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke har mulighed for at betale i en måned?
Hvordan afmelder jeg mig min betalingsaftale?
Hvordan får jeg skattefradrag for mine donationer til Folkekirkens Nødhjælp?
Du kan få fradrag på helt op til 17.700 (2023) kroner om året, og vi indberetter automatisk alle dine donationer til SKAT.
Du behøver ikke selv at foretage dig noget.
Læs mere her
Spørgsmål til Giv en Ged
Hvordan gør jeg?
1. Vælg gave
Begynd med at vælge den gave, du ønsker at købe, og klik Giv/Læg i kurv.
2. Indkøbskurven
Angiv det antal gavekort, du ønsker, og om du vil have gavekortet leveret med posten eller printe selv.
3. Personlige oplysninger
Indtast navn, adresse mm.
4. Print selv til-og fra-felt
Hvis du har valgt Print selv, indtaster du til-og-fra-oplysninger og evt. en kort besked.
5. Betaling
Indtast dine betalingsoplysninger, gennemfør betalingen og modtag en kvittering.
6. Kvittering
Har du valgt print selv, vil gavekortet være vedhæftet i din kvitteringsmail.
Hvad får jeg?
Gavekortet indeholder et lille digt og en infografik, der fortæller modtageren om gaven og konceptet. Der er også plads til, at du kan skrive en personlig hilsen.
Den rigtige ged køber vi på et lokalt marked og giver den til en fattig familie. Modtageren af geden skal give det førstefødte kid til en anden fattig familie, så endnu flere kan få glæde af gaven. De næste kid kan sælges og pengene bruges til f.eks. mad, skolegang og medicin. Et gavekort kan være med til at give en fattig familie mulighed for selv at bekæmpe fattigdom og skabe et værdigt liv.
Hvad er print-selv kort?
Det betyder, at du ikke betaler porto, og du kan altid vælge print-selv kortet. Så mangler du en sjov og meningsfuld gave i sidste øjeblik, er det bare at gå på givenged.dk.
Du kan downloade gavekortet på kvitteringssiden via et link og i kvitteringsmailen, som du modtager efter dit køb.
Hvis din kvitteringsmail og/eller gavekortet mangler, så tjek gerne dit spam-filter, da det desværre nogle gange ryger deri.
Sender I til udlandet?
Hvor ofte sendes gavekortene?
I december måned sender vi gavekort ud hver dag. Vi skal have din bestilling inden midnat dagen før, hvis det skal med den efterfølgende dag.
Du skal forvente ca. fem hverdages levering med PostNord. Folkekirkens Nødhjælp kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos PostNord.
Vælger du print-selv gavekort, vil det være vedhæftet i din kvitteringsmail. Du kan også printe det direkte fra kvitteringssiden, efter købet er gennemført.
Står prisen på gavekortet?
Kan jeg få fradrag, når jeg køber et gavekort?
Du kan få skattefradrag helt op til 17.200 kr. årligt (2022).
Når du køber et af vores gavekort, kan du angive dit CPR-nr. som del af dine faktureringsoplysninger. Gør du det, indberetter vi automatisk beløbet til skat.
Du skal derfor ingenting foretage dig for at få fradrag.
Hvorfor er en ged så nyttig?
En ged er nyttig, fordi den giver en fattig familie mulighed for bedre ernæring og mulighed for, gennem salg af kid, at tjene penge til f.eks. betaling af skolegang eller medicin. Den giver effektiv gødning til markerne og er nem at holde, da den bare spiser græs og vilde planter. Udover det yngler geden nemt og er et velkendt samt udbredt dyr. Gederne er ikke lige så sårbare over for tørke som kvæg, og de udleder langt færre drivhusgasser end kvæg.
Når vi giver geder, er det altid som led i en overordnet ”pakke” hvor der indgår:
(1) træning i miljørigtige metoder at holde gederne på, så de ikke ødelægger afgrøder eller naturen,
(2) adgang til og træning i dyre-sundhed, der inkluderer ormemidler og vaccinationer, og
(3) etablering af komiteer, der sørger for, at arbejdet med gederne forløber, som det skal. Vi køber altid gederne på lokale markeder, så vi støtter den lokale økonomi.
Det første kid, som fødes skal gives videre til en anden fattig familie. Herefter er der mulighed for at øge bestanden.
Hvad går mine penge til?
Enhver gave fungerer som en donation, og vores lokale partnere bruger pengene til det specifikke program eller projekt, som gavekortet angiver.
Din donation er således bundet til det særlige formål, du gerne vil støtte.
Hvorfor ligger der ikke et regnskab for Giv en ged (fra 2013 og frem) på hjemmesiden?
Hvorfor bruger I penge på at markedsføre Giv en ged-gaverne?
Vi tilstræber, at vi over en fem-årig periode får fire kroner igen, hver gang vi investerer en krone. Derfor skal regnskabet ses over en periode på mindst fem år. Mange af dem, der køber geder og andre gaver, får en så god oplevelse, at de efterfølgende bliver faste bidragsydere.
Hvorfor fortsætter I med Giv en ged-kampagnen?
Giv en ged-konceptet er særdeles effektivt til at nå nye målgrupper og få danskere, vi ellers aldrig ville komme i kontakt med, til at give for første gang. Det er samtidig et godt supplement til julegavernne og til brug ved værtindegaver, mandelgaver og pakkegaver til julens mange arrangementer.
Folkekirkens Nødhjælp har valgt at fortsætte med og intensivere indsatsen i forhold til Giv en Ged-gaverne, fordi projekterne er effektive ift. at opbygge robuste lokalsamfund og dermed en bæredygtig fremtid blandt verdens mest udsatte mennesker.
Giv en ged-kampagnen understøtter budskabet om, at fattigdom, sult og ulighed kan bekæmpes, og at langsigtet udviklingshjælp nytter.
Hvad gør I, hvis I sælger flere geder end et land har mulighed for at modtage?
Skulle det ske, at vi sælger flere geder, end et enkelt land har mulighed for at modtage, så vil gederne komme til at indgå i andre allerede eksisterende projekter – hvis ikke i Malawi, så i Etiopien, Nepal eller et andet land, hvor vi arbejder, og hvor vi ved, at gederne vil gøre nytte.
Hvad gør I, hvis I sælger flere geder end et land har mulighed for at modtage?
Giv en Ged-kampagnen giver os mulighed for at synliggøre nogle af de mest alvorlige globale problemer: Fattigdom, sult, ulighed og klimaforandringer.
Giv en ged-kampagnen giver danskerne mulighed for at handle.
Vores partnere og regionalkontorer i vores programlande er med til at sikre, at gaverne når ud til de mest udsatte, og at de hjælpes godt på vej. Gaverne indgår i allerede eksisterende projekter inden for fødevaresikkerhed og katastrofeforebyggelse og med partnere, som vi har samarbejdet med i lang tid.
I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi for at nære håbet og dermed virkelysten hos lokalbefolkningen. Vi engagerer og samarbejder med lokalbefolkningen og indgår partnerskaber med lokale kræfter for at skabe bæredygtige løsninger, der understøtter mere robuste samfund.
Det betyder, at vores hjælp afspejler de faktiske, lokale behov. Det betyder også, at de landsbyer, vi arbejder i, har indflydelse på, hvilke gaver vi sælger, og hvilke de modtager.
Bruger I alle de indsamlede midler til kampagneudgifter?
Ca. 8 procent går til administration for at sikre høj kvalitet af og kontrol med midler betroet til Folkekirkens Nødhjælp.
Spørgsmål til #TagDel
Hvad er #TagDel?
#TagDel er optakt til Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling. Med Sogneindsamlingen rækker diakonien ud i verden. At samle ind til mennesker i nød er et meget konkret udtryk for, at vi som kirke og mennesker kærer os om vores medmennesker. Sogneindsamlingen går på denne måde hånd i hånd med det diakonale arbejde, som finder sted lokalt herhjemme.
Hvem er målgruppen?
Den primære målgruppe er børn og unge mellem 12 og 17 år.
#TagDel er målrettet konfirmandforberedelsen, foreninger, spejdergrupper, FDF-kredse, skoler, efterskoler og gymnasier, men det kan også bruges til voksne og ældre.
Hvordan foregår #TagDel?
Et #TagDel-Besøg er en foredragsturne, hvor danske unge, der har været ude og opleve livet i verdens fattigste egne, kommer på besøg. Undervejs fortæller de og laver aktiviteter.
Et #TagDel-aktivitetskatalog er et materiale, som du selv skal afvikle.
Begge dele indeholder dilemmaer, aktiviteter, film og naturligvis indledning og afslutning. Det kræver således ingen særlige kompetencer eller remedier at få besøg af eller selv afvikle.
Hvornår foregår #TagDel?
Hvad koster det?
Et fysisk aktivitetsmateriale koster 99 kroner. Et digitalt aktivitetsmateriale er gratis.
Alt er gratis for foreninger, skoler og efterskoler.
Hvor lang tid varer et besøg?
Det kan vare alt fra 1 time til 2,5 timer inklusive pauser.
Aktivitetsmaterialet er beregnet til at tage 1,5 time at afvikle.
Hvad kræver det at få booke?
Er der ikke allerede en indsamling i jeres område, hjælper vi gerne med at organisere én indsamling.